En vintercykels erindringer
- Detaljer
- Skrevet af Preben Danielsen
Som start på historien vil jeg fortælle om at jeg i mine unge år er opvokset i et bjergfyldte område i Sydtyskland, hvor jeg blev brugt til det, jeg var skabt. Bjerge, sving, og solskind.
Efter 20 år tabte min ejer interessen for mig, han havde fundet en ung tysker med to store patter, og jeg blev sat til salg på eBay
En dag kom en lastbil for at hente mig, kunne forstå jeg skulle til Danmark? Et lille land i det kolde nord uden bjerge, det var da ikke noget at tilbyde en gammel dame.
Men snart fandt jeg ud at man i Danmark havde et smart system, man skulle betale sådan ca. 5 gange det man er værd i afgift. Det måtte jo betyde at den der skulle være min nye chauffør vil passe og pleje mig, som jeg havde fortjent her på mine gamle dage, jeg skulle tage så grumme fejl.
Mit første møde med en af de der danskere, var en de kalde Hr. doktor K. en oplev ledelse jeg ALDRIG vil glemme, denne grovsmed havde den frækhed at fastmontere et gangstativ på mig, noget han kaldte en sidevogn, så gammel syntes jeg da ikke jeg var endnu, at jeg ikke kunne holde balancen, eller var det noget i vejen med min nye chauffør? IGEN tog jeg fejl.
Jeg havde nu officiel status som vintercykel. Det vil sige at jeg igennem hele sommeren skulle stå en gammel lade sammen med andre gamle kasseret motorcykler der havde de bedste år bag sig. Og når sne, frost og våde veje blev hverdag, blev jeg trukket frem, og de fine motorcykler kom ind i varmen.
Det var sku noget af en oplevelse de første år, havde ikke dæk der kunne stå fast, mangle strøm, blev ikke vasket, eller smurt, hvad kunne man forvente af mig? Hvad med lidt kærlighed.
Det fik jeg efter nogle år, en næsten komplet ny cykel blev hængt på mit nymalede stel, et nyt kræftværk med den nye motor, en 4BB Kunne mærke ungdommens kræfter var tilbage.
Nu var jeg klar til nye eventyr, og jeg blev inviteret med på min livs køretur. Østersøen rund og mine 2 BMW kolleger måtte blive hjemme. Det blev den fedeste tur, og min chauffør var stolt af mig.
Når jeg nu tænker tilbage på de 10 på jeg nu har været vintercykel, og jeg har fået rigtige vinterdæk og andet smart udstyr, men hvad hjælper der den sindssyge chauffør sætter jo bare farten op, men hvad det er jo også sjovt, og han har efter hånden fået styr på det med at køre på glatis.
Ja nu har jeg også fået monteret et udekøkken på siden. Hvad bliver det næste?
Jeg havde også lige lovet at fortælle lidt om hvad vi har oplevet i år. I år blev det til vintertræf hos de glade mennesker ved Kværnen, Gudenå træffet og sidst, Primus træffet i Norge. Primus i Norge en det træf jeg mest glæder mig til hver år.
I år havde vores chauffør bestilt overnatning i hytte på vej der op, mon de er ved at blive gammel. Jeg kørte med en anden XJ 900, en Honda 400, Suzuki 750 og en MZ, et godt selskab.
Jeg kunne høre de hyggede sig i hytten med dejlig mad, store speciale øl, senere blev det til kaffe med Cognac og det helt store oste bord. Næste morgen kunne jeg ikke starte, og jeg måtte skubbes i gang, øv det var sku flovt, derefter gik turen mod træfpladsen uden problemer.
Jeg kunne mærke på min chauffør at i år glæde han sig lidt mere en normalt, han havde fået lavet nogle snesko, nu skulle han ud at blære sig, han blev straffet. De andre lokkede han til at trampe sne for dem alle 5, tror sku lige han blev snydt der, men fine var de nye snesko.
Som altid var det dejligt at mødes de andre gamle vintercykler, kan godt se der er kommet nogle lidt nye modeller med, og har lagt mærke til at min chauffør er ved at være lidt lun på en af de der tysker med store patter, men jeg har bestemt at jeg ikke IGEN skal tabe til en tysker, gør mit bedste for at han ikke skal svigte mig.
Endnu en af de der grovsmede havde den frækhed at finde en hammer og slog mig lige i starteren J det hjælp sku, nu kunne jeg starte igen, han er måske ikke så tosset ham Schou, selv om jeg ikke kan forstå at han skal køre den lille Honda over 16.000 o/min hele tiden, hun er jo også ved at være gammel, og fortjener snart at komme på pension.
Ellers tror jeg at alle chaufførerne hyggede sig, kunne høre at snakken gik rundt om de små gryder med deres sidevognssuppe i, og de fremtryllede den mest fantastiske små retter af mad og drikke.
Søndag gik det hjem af, og nu kunne jeg starte, men efter de første 10 km fik jeg problemer med den ene tændspole, ja man bliver sku ikke yngre.
Nu hjemme i mine vante omgivelser er jeg kommet op på liften, har fået den helt store omgang kærlighed, nyt olie, vasket, smurt, nye tændspoler og starter.
Har hørt at min chauffør igen skal på tur med hans livsnyder venner, sorte havet rundt, nu må vi se om jeg bliver inviteret med i år, JEG ER KLAR.
Således opfatter XJ 900 årgang 1983
